Forside

Øllet



Ølluminati Brew Bar er også et mikrobryggeri, hvor vi også brygger vores eget øl. Altså, vi brygger vores eget øl lige bagved baren, så vores fantastiske gæster kan følge den sanselige proces helt tæt på.

Vi afsætter primært vores øl i vores egen bar i Viborg. Derudover sælger vi også fadøl til private og engros.

Så hvis du skal bruge fadøl til et arrangement, så kontakt os endeligt - vi kan helt sikkert finde ud af noget.

Vi kan også lave en limited edition øl, som du kan købe af os på enten fad eller flaske. Dette er ofte noget vi leverer til specielle arrangementer. Skal du bruge en serie reklamegaver og er på udkig efter et alternativ til den klassiske flaske vin, så er en specialøl med dit navn og brygget efter dine ønsker et godt bud.

 

Baren

 

 

Bordreservation

Ølluminati er en bar for alle som kan lide godt selskab, herlige drikkevarer og rigtigt musik. Vi har 10 fadølshaner i alt.

Som regel har vi mellem 3 og 5 af vores egne øl på hanerne. Derudover har vi 3-4 spændende øl fra andre små bryggerier - det kan være danske, norske, belgiske, amerikanske og endog svenske. På vores 2 sidste haner har vi fast Hancock Økologisk Pilsner og Hancock Black.

Filosofien er at der skal være noget spændende øl, for enhver smag. Og 'ølkortet' skifter hele tiden - så når en fustage er tom, så kommer der noget andet spændende på.

 

Åbningstider:

Mandag: lukket

Tirsdag: 14-22

Onsdag: 14-22

Torsdag: 14-24

Fredag: 14-02

Lørdag: 12-02

Søndag: 14-22

Musikken

 

 

Lige efter øllet, så har musikken den højeste prioritet på ølluminati. Vores daglige musikprofil er primært rock - men vi har også afstikkere til punk, heavy, hiphop, soul og alt andet, der har kvalitet.

 

Livemusik

Vi har en ambition om at have livemusik på Ølluminati ca. en gang om ugen. Igen er profilen rockmusik - men vi har haft og vil helt sikkert forsat have: rock, heavy, hiphop, folk, drumedy, singasong, punk, jazz, pop.....

Det vigtige for os er at musikken er original og har 'noget på hjertet'.

Vi er konstant på udkig efter nye solister, bands og performere - skriv til os hvis du har lyst til at optræde på Viborgs mest levende og progressive scene.

 

 

 

 HEJ, Jeg er Theis

 

Mit navn er Theis Bach Nielsen - også kendt som Viborgs ubetingede største Fadølsbaron. Jeg er en af hovedkræfterne, og det daglige ansigt udadtil, for Ølluminati. Det er også mig, der udvikler og brygger Ølluminatis mangeartede øl. Nogle vil helt sikkert også have stødt på Den Upassende Troubadour - der går rygter der siger at det er mit alterego. Det kan ingen hverken af- eller bekræfte. Du kan kontakte mig direkte på theis@oelluminati.dk.